2023-09-19: Grundloven fylder 175 år i 2024.

Der har været mange diskussioner om vores demokrati i de senere år. Og om betingelserne for den politiske samtale og om hvordan vi tager beslutninger i samfundet. Tingene er blevet skærpet på det sidste. Af Corona pandemien, som vi er kommet igennem (så nogenlunde), men ikke uden udfordringer for det politiske system. Men i endnu i højere grad af klimakrisen, som vi befinder os midt i, og hvis løsning risikerer at øge konfliktniveauet i samfundet og dermed også sætter demokratiet under yderligere pres.

Grundloven danner rammen om vores demokrati og DEMOKRATTERIET vil gerne benytte grundlovsjubilæet til at lave et arrangement, der sætter fokus på en række forhold, der er afgørende for hvordan demokratiet i bred forstand fungerer. Det drejer sig om:

Tillid: Tillid til grundighed og ordentlighed i det lovforberedende arbejde i Folketinget og tillid til at kommuner og regioner implementerer lovgivning i overensstemmelse med lovgivningens intentioner.

Repræsentativitet: at borgerne/folket/vælgerne føler sig repræsenteret af de valgte politikere.

Under disse to overskrifter, er der mange synsvinkler, der er relevante, herunder bl.a.:

Kan lovgivningsprocessen forbedres? I sin bog *Entreprenørstaten’ har Sigge Winther Nielsen mange forslag, f.eks. lovovervågning, pilot eksperimenter inden udrulning af reformer, regelmæssige eftermælevurderinger af ministre og meget andet.

Skal den negative parlamentarisme afskaffes? Det mener Karsten Lauridsen. Risikoen for at der at kan udskrives valg lige om lidt stresser lovgivningsprocessen. Der skal være valg fast hver fjerde år ligesom i kommunerne.

Mere transparens? I det lovforberedende arbejde og i forhold til lobbyisters indflydelse.

Skal vi have en forfatningsdomstol i Danmark? Eller blot en mere aktivistisk Højesteret, der oftere prøver vedtagen lovgivning i forhold til Grundloven. Øger flertalsregeringer behovet for en sådan prøvning?

Skal vi have forvaltningsdomstole i Danmark? Grundloven giver mulighed for prøvning af de kommunale forvaltningers skøn i forbindelse med administrationen af den borgernære lovgivning mest aktuelt på velfærdsområdet ved domstolene, men denne mulighed udnyttes kun i meget ringe grad, og de fleste sager tabes.

To forskellige verdener: ’Eliten på Christiansborg’ og folket.

• Politikerhvervet som karrierevej eller som midlertidig betroelse af magt.
• Svingdørsproblematikken
• Indførelse af borgerting, som en form for andetkammer, med rettighed til call-in af lovforslag

Ovenstående oplistning af synsvinkler er ikke udtømmende og dog synes den måske alligevel for omfattende til et jubilæumsgrundlovsmøde. Der er faktisk i det hele taget stof nok til et kursus om Grundloven ’før og nu’, og det kunne også være værd at overveje.

Vores nuværende Grundlov fylder 71 år næste år og det er den længst levende Grundlov vi har haft indtil nu, og det er da bemærkelsesværdigt når man betænker den rivende udvikling samfundet er undergået i samme periode. Måske trænger den til en revision. Det er vanskeligt at ændre Grundloven og det skal det selvsagt også være og måske er den rummelig nok til omfatte de forbedringer af demokratiet, som synes påkrævede.

Det er heller ikke et formål i sig selv at revidere Grundloven, men at bruge jubilæet til diskutere nogle behov for reformer af vores demokratiske institutioner, i stedet for blot at nøjes med holde selvglade skåltaler, hejse dannebrog og drikke kaffe.